klik her Klik her Klik her klik her  
 
   

 

 
 
Du er her: Forside > Bandet > Klaus Bystrup
|
|

Klaus Bystrup - bas og cello

I Ashammer lægger jeg bunden. Primært på bas, men indimellem findes celloen også frem. Jeg har ikke som de øvrige medlemmer i orkesteret mange års spilleerfaring med irsk folkemusik. Til gengæld har jeg bevæget mig rundt i alle mulige øvrige genrer. Specielt indtager den klassiske musik og den eksperimenterende jazzfusion en central rolle i min musikforståelse.

I Ashammer bliver fusionelementerne brugt til at give musikken og de smukke irske melodier nye facetter med funky basgange og spacy akkordforløb på harmonizer. Det er rigtig sjovt at give de meget stærke melodier noget harmonisk og rytmisk modspil.

Vi synes selv det er lykkedes rimeligt godt at skabe lytteværdigt musik. Døm selv ved at lytte til MP3 filerne under musik.

Siden barnsben har jeg spillet klassisk musik på violin, kontrabas og brasch. Celloen har jeg kastet mig over i tiden med Ashammer. Da jeg var 13 fik jeg en elbas, og med den i hånden har jeg udforsket, pop, rock, punk, jazz, funk, soul og meget mere.

Specielt har et tiårigt samarbejde med Jacob Rose, Peter Grønhøj og Rene Wiborg i bandet OASUM sat sine musikalske spor. Her har vi skabt bunker af fusionsmusik hvor jeg har været komponist og arrangør på en lang række af numrene.

 

Elbassen ofte brugt med harmonizer og effekter, hvor instrumentets funktion udfordres

Celloen brugt kammermusikalsk med melodiske baslinier og jabarekrekse effekter i soloerne.